Södahl

Södahl er et 100 % dansk brand, der udvikler produkter til hjemmet med smukke mønstre i gode kvaliteter og med høj funktionalitet.

Der er stor tradition for brug af tekstiler i hjemmet i de skandinaviske lande, særligt stoffer i naturlige materialer som bomuld, hør og uld. Tekstilerne er effektive virkemidler til at opnå spændende kontraster med farver og tilføre smukke mønstre i den ellers helt enkle indretning. Oftest er den nordiske farvepalet holdt i lyse, dæmpede neutrale farver, men netop danskernes forkærlighed for grafisk design og kunst tilføjer spændende kontrastfarver og iøjnefaldende designeffekter til indretningen, så hjemmet bliver unikt og personligt.

Södahl ønsker at tilbyde en moderne og attraktiv kollektion, der inspirerer forbrugerne til at forny deres hjem. Sortimentet opdateres løbende med nye produkter, der er designet i henhold til tidens trends inden for boligindretning og mode. Södahls historie og mangeårige ekspertise inden for tekstilproduktion gør, at vi fokuserer på kvalitet. Med Södahl får man et moderne design i holdbare materialer med praktiske features samt høj funktionalitet og brugsværdi. Södahls produkter skal holde til at blive brugt hver dag!

Södahl har en klar holdning til økologiske tekstiler produceret med ansvarlighed.

En stor del af Södahls produkter er økologiske. De økologiske produkter bliver fremstillet af økologisk certificerede leverandører. Leverandørerne lever op til høje krav om indholdet i produkterne, produktionsmetoder samt de menneskelige og miljømæssige forhold, varerne produceres under.

Med andre ord er der specifikke krav til miljø på alle stadier af fremstillingen, til spildevandsbehandlingen, til kvaliteten af det færdige produkt samt sociale kriterier baseret på de vigtigste normer fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), f.eks. om medarbejdernes arbejdsforhold, løn og rettigheder.

Ved altid at leve op til de absolut højeste standarder for økologisk produktion sikrer Södahl, at forbrugerne får de bedste økologiske produkter.

Instagram